|
Selskabets vigtigste aktiviteter er udgivelse af medlemsbladet
”Busbladet”, som udkommer 4 gange
om året, samt fremme udgivelse af skrifter og bøger om busser og busruter,
afholdelse af medlemsmøder samt deltagelse i udstillinger.
En anden vigtig opgave er at indsamle,
bevare og systematisere alle slags kildematerialer så som genstande, billeder,
dokumenter til belysning af buserhvervets historie, bl.a.
med det formål at fremme egentlig forskning på området.
1990`ernes forandringer i buserhvervet har
medført, at mange mindre busvirksomheder har lukket eller skiftet ejer.
Kildematerialet må indsamles nu – om ti år er det for sent.
Herudover forsøger selskabet at bevare et
mindre antal karakteristiske bustyper.
Bushistorisk Selskab har 390 medlemmer
fordelt over hele Danmark, så ønsker du at støtte vore aktiviteter og selv blive
en del af team`et, så bliv
medlem. |
|
|